Gå til indhold
panthure.

Fra Shoporama til Shopify

Shoporama gør det let at få dine data med. Vi flytter produkter, kategorier, kunder og ordrer til Shopify, tager dine omdirigeringer med og sørger for, at de gamle adresser fører videre til de nye.

Omdirigeringer

301, permanent

  • Gammel adresse: /sort-hoodieNy adresse: /products/sort-hoodie
  • Gammel adresse: /hoodiesNy adresse: /collections/hoodies
  • Gammel adresse: /blog/nye-farverNy adresse: /blogs/nyheder/nye-farver
  • Gammel adresse: /leveringNy adresse: /pages/levering
Eksempler på adresser fra en webshop i Shoporama. Hver gammel adresse fører videre til den nye, så kunder og Google finder frem.

Det flytter vi

Det meste kan flyttes direkte fra Shoporamas egne eksportfiler. Resten klarer vi undervejs.

  • Produkter og varianter

    Produkter med priser, lager, beskrivelser og billeder flytter med. Ekstra oplysninger på produkterne bliver til metafelter, så de stadig kan vises på produktsiden og bruges i filtre.

  • Kategorier og landingssider

    Kategorierne bliver til kollektioner i Shopify. Landingssider bliver til kollektioner eller sider, alt efter hvad de bruges til.

  • Kunder og kundegrupper

    Kunder og kundegrupper flytter med. Kunderne logger ind med en kode på mail, så ingen skal have en ny adgangskode.

  • Ordrehistorik

    Ordrerne flytter med produktlinjer og kundedata, så hele historikken er samlet i Shopify.

  • Blog og sider

    Blogindlæg og indholdssider flyttes over i Shopifys blog og sider, så det, der allerede bliver fundet på Google, ikke forsvinder.

  • Omdirigeringer

    De omdirigeringer, du allerede har i Shoporama, kommer med til Shopify. Vi lader dem pege direkte på de nye sider, så ingen adresse sendes videre i flere led.

Det skal du vide om Shoporama

Data er sjældent problemet med Shoporama. Det, der kræver omtanke, er adresserne og de funktioner, der er bygget ind i systemet.

  • Alt kan eksporteres som CSV

    Shoporama eksporterer gratis produkter, kategorier, kunder, ordrer, landingssider, rabatkoder og omdirigeringer som CSV-filer. Shopifys egen app til flytning understøtter ikke Shoporama, men med filerne kan alt sættes op i Shopifys format uden at blive tastet ind igen.

  • Produkter og kategorier deler adresser

    I Shoporama ligger både produkter og kategorier lige efter domænet, fx /sort-hoodie og /hoodies. Man kan ikke se på en gammel adresse, om den var et produkt eller en kategori, så vi laver omdirigeringerne ud fra eksporten – ikke ud fra et mønster.

  • Funktioner, der er bygget ind

    Nyhedsbrev, splittest og koblinger til betaling, fragt og regnskab er en del af Shoporama. I Shopify løses de med Shopifys egne funktioner eller apps, og vi gennemgår dem én for én, før vi går i gang.

  • MobilePay og Dankort

    MobilePay kan slås til i Shopify Payments for kunder i Danmark, og Visa/Dankort bliver behandlet som et Visa-kort. Kort, der kun er Dankort, kræver en dansk betalingsudbyder ved siden af.

Sådan foregår flytningen

Fra overblik over det, du har i dag, til en ny webshop i Shopify.

  1. 1

    Første snak

    Vi ringer dig op og taler om din webshop i Shoporama, og hvad den nye skal kunne.

  2. 2

    Overblik

    Vi gennemgår produkter, indhold, data, adresser og de systemer, du bruger i dag.

  3. 3

    Plan

    Vi planlægger design, udvikling og flytning, så intet går tabt undervejs.

  4. 4

    Design og udvikling

    Du ser designet i Figma, før vi bygger den nye webshop i Shopify.

  5. 5

    Flytning og lancering

    Vi flytter data, omdirigerer de gamle adresser og går live sammen med dig.

Spørgsmål, vi tit får

Har du et andet spørgsmål, så læg dit nummer nederst på siden, så ringer vi dig op.

Hvorfor skifte fra Shoporama til Shopify?

Shoporama dækker meget i ét abonnement. Shopify er bygget til at vokse med webshoppen: et stort udvalg af apps og temaer, B2B, salg til flere lande og en kasse, som Shopify selv vedligeholder. Vi ser på, hvad din webshop bruger i dag, før vi anbefaler et skifte.

Kan vi tage vores omdirigeringer med?

Ja. Shoporama kan eksportere de omdirigeringer, du allerede har, som en CSV-fil. Vi lægger dem ind i Shopify sammen med de nye, så også gamle links fører det rigtige sted hen.

Mister vi vores placeringer på Google?

Den største risiko ved et skifte er gamle adresser, der ender på en fejlside. Vi laver en liste over alle adresser med trafik eller links, sørger for, at de fører videre til de nye sider, og flytter sidetitler og beskrivelser med. Efter lanceringen holder vi øje i Google Search Console og retter det, der dukker op.

Hvad sker der med kundernes adgangskoder?

Adgangskoder kan ikke flyttes fra Shoporama – eller fra nogen anden platform – til Shopify. Det gør ikke noget: I Shopifys kundekonti logger kunderne ind med en engangskode, der bliver sendt til deres e-mail. De bruger bare den samme e-mailadresse som før.

Kan webshoppen sælge, mens I flytter?

Ja. Din webshop i Shoporama kører videre, mens vi bygger den nye. Lige før lanceringen flytter vi de nyeste ordrer og kunder med, så intet går tabt.

Kan vi beholde vores domæne og e-mail?

Ja. Domænet peges over på Shopify, når den nye webshop er klar. Ligger jeres e-mail et andet sted, flytter den ikke – vi ændrer kun de poster, der peger på webshoppen.

Hvad koster det at skifte?

Det afhænger af opgaven og af det, du har i dag. Når vi har talt sammen, får du et konkret tilbud at tage stilling til.

Skal vi ringe dig op?

Læg dit nummer, og vælg, hvornår det passer dig. Så ringer Abdel dig op til en uforpligtende snak om din webshop.

Du taler med Abdel, stifter af Panthure.Eller ring selv på 51 92 69 99

Bliv ringet op

Gratis og uforpligtende

Har du en webshop i dag?

Hvornår passer det dig?
Tidsrum (valgfrit)

Vi er nok ikke det rigtige match lige nu

Tak, fordi du tænker på os. Med et budget under 7.000 kr. kan vi desværre ikke lave den webshop, du fortjener. Du er altid velkommen tilbage, når du er klar til næste skridt – og vores guides er gratis i mellemtiden.

Læs vores guides

Vi bruger dine oplysninger til at ringe dig op.

Vil du hellere starte med et gratis designforslag?

Få et gratis designforslag

Shopify Plus Partner