Gå til indhold
panthure.

Fra PrestaShop til Shopify

Ingen moduler, servere og versioner at holde styr på. Vi flytter produkter, kombinationer, kunder og ordrer fra PrestaShop og sørger for, at de gamle adresser med id-numre fører videre til de nye sider.

Omdirigeringer

301, permanent

  • Gammel adresse: /herre/7-sort-hoodie.htmlNy adresse: /products/sort-hoodie
  • Gammel adresse: /3-hoodiesNy adresse: /collections/hoodies
  • Gammel adresse: /content/1-leveringNy adresse: /pages/levering
  • Gammel adresse: /brand/2-nordlysNy adresse: /collections/nordlys
  • Gammel adresse: /en/7-sort-hoodie.htmlNy adresse: /en/products/sort-hoodie
Eksempler på adresser fra en webshop i PrestaShop. Hver gammel adresse fører videre til den nye, så kunder og Google finder frem.

Det flytter vi

PrestaShop og Shopify er bygget forskelligt, men data passer fint over, når det er planlagt.

  • Produkter og kombinationer

    Kombinationer bliver til varianter med op til tre valgmuligheder. Egenskaber (features) bliver til metafelter, som også kan bruges som filtre.

  • Billeder

    Produktbilleder flytter med, også dem, der hører til de enkelte kombinationer.

  • Kunder og grupper

    Kunder, adresser og kundegrupper flytter med. Kunderne logger ind med en kode på mail, så ingen skal have en ny adgangskode.

  • Ordrehistorik

    Ordrer flytter med, så hele historikken er samlet i Shopify.

  • Indholdssider

    Sider som levering, handelsbetingelser og om os flyttes over i Shopifys sider.

  • Adresser og SEO

    Alle adresser i PrestaShop har id-numre. Vi laver en komplet liste fra din webshop, så hver gammel adresse fører videre til den rigtige side.

Det skal du vide om PrestaShop

PrestaShop har skiftet version flere gange de seneste år, og moduler og temaer følger ikke altid med.

  • Ældre versioner er uden support

    Supporten for PrestaShop 1.6 sluttede i 2019, og 1.7 får ikke længere vedligehold. Version 8.2 får kun kritiske rettelser, og med PrestaShop 9 skal mange moduler og temaer opdateres.

  • Id-numre i alle adresser

    Produkter hedder fx /7-sort-hoodie.html og kategorier /3-hoodies. Shopify bruger ikke id-numre, så omdirigeringerne skal laves ud fra en liste over alle adresser – ikke ud fra et mønster.

  • Flere sprog

    Med flere sprog har adresserne et sprogpræfiks som /da/ eller /en/. På Shopify bliver sprogene til markeder med deres egne mapper, og oversættelserne kan flyttes med.

  • Moduler skal erstattes

    Anmeldelser fra PrestaShops anmeldelsesmodul kan lægges ind i en anmeldelsesapp, og lagdelt navigation bliver til filtre i Shopify Search & Discovery.

Sådan foregår flytningen

Fra overblik over det, du har i dag, til en ny webshop i Shopify.

  1. 1

    Første snak

    Vi ringer dig op og taler om din webshop i PrestaShop, og hvad den nye skal kunne.

  2. 2

    Overblik

    Vi gennemgår produkter, indhold, data, adresser og de systemer, du bruger i dag.

  3. 3

    Plan

    Vi planlægger design, udvikling og flytning, så intet går tabt undervejs.

  4. 4

    Design og udvikling

    Du ser designet i Figma, før vi bygger den nye webshop i Shopify.

  5. 5

    Flytning og lancering

    Vi flytter data, omdirigerer de gamle adresser og går live sammen med dig.

Spørgsmål, vi tit får

Har du et andet spørgsmål, så læg dit nummer nederst på siden, så ringer vi dig op.

Hvorfor skifte fra PrestaShop til Shopify?

PrestaShop er gratis at hente, men server, opdateringer og moduler koster tid og penge. På Shopify er hosting, sikkerhed og kasse en del af abonnementet, og nye funktioner kommer som apps i stedet for moduler, der skal passe til din version.

Kan flytningen gøres automatisk?

Der findes apps, der flytter produkter, kunder og ordrer fra PrestaShop. Adresser, særlige moduler og data, der ikke ligger i standardfelterne, skal altid gennemgås – det er dér, de fleste fejl opstår.

Mister vi vores placeringer på Google?

Den største risiko ved et skifte er gamle adresser, der ender på en fejlside. Vi laver en liste over alle adresser med trafik eller links, sørger for, at de fører videre til de nye sider, og flytter sidetitler og beskrivelser med. Efter lanceringen holder vi øje i Google Search Console og retter det, der dukker op.

Hvad sker der med kundernes adgangskoder?

Adgangskoder kan ikke flyttes fra PrestaShop – eller fra nogen anden platform – til Shopify. Det gør ikke noget: I Shopifys kundekonti logger kunderne ind med en engangskode, der bliver sendt til deres e-mail. De bruger bare den samme e-mailadresse som før.

Kan webshoppen sælge, mens I flytter?

Ja. Din webshop i PrestaShop kører videre, mens vi bygger den nye. Lige før lanceringen flytter vi de nyeste ordrer og kunder med, så intet går tabt.

Hvad koster det at skifte?

Det afhænger af opgaven og af det, du har i dag. Når vi har talt sammen, får du et konkret tilbud at tage stilling til.

Skal vi ringe dig op?

Læg dit nummer, og vælg, hvornår det passer dig. Så ringer Abdel dig op til en uforpligtende snak om din webshop.

Du taler med Abdel, stifter af Panthure.Eller ring selv på 51 92 69 99

Bliv ringet op

Gratis og uforpligtende

Har du en webshop i dag?

Hvornår passer det dig?
Tidsrum (valgfrit)

Vi er nok ikke det rigtige match lige nu

Tak, fordi du tænker på os. Med et budget under 7.000 kr. kan vi desværre ikke lave den webshop, du fortjener. Du er altid velkommen tilbage, når du er klar til næste skridt – og vores guides er gratis i mellemtiden.

Læs vores guides

Vi bruger dine oplysninger til at ringe dig op.

Vil du hellere starte med et gratis designforslag?

Få et gratis designforslag

Shopify Plus Partner