Spring til indhold
Pillar guide

Shopify hastighed: Sådan får din shop grønt på Core Web Vitals

Opdateret 3. jun 2026 10 min læsetid Af Abdel Khassouk

Langsom Shopify-shop? Det er næsten altid 4-6 ting der trækker mest: tunge apps, ikke-optimerede billeder, render-blocking scripts og dårlig Liquid. Her er hvordan vi finder og fixer dem.

TL;DR
  • Core Web Vitals (LCP < 2.5s, INP < 200ms, CLS < 0.1) er Google's ranking-faktor — field-data fra rigtige besøgende, ikke lab.
  • De fleste hastigheds-problemer på Shopify skyldes apps og billeder, ikke selve platformen.
  • App-konsolidering er ofte den største quick-win: 10 apps der hver lægger 200ms = 2 sekunder ekstra.
  • WebP/AVIF, lazy-loading af below-the-fold-billeder og preload af LCP-billedet er must-haves.

Hvorfor din Shopify-shop er langsom (selv om Shopify hoster den)

Shopify's hosting er hurtig — globalt CDN, optimeret servere, automatisk caching. Hvis din shop er langsom, er det næsten altid IKKE Shopify selv.

De typiske syndere: 1) For mange apps der hver tilføjer JavaScript der skal hentes og køres, 2) Ikke-optimerede billeder (særligt på produktsider og hero), 3) Render-blocking scripts og CSS, 4) Dårligt theme-Liquid med ineffektive loops eller for mange render-tags, 5) Tredjeparts-scripts (chat-widgets, tracking, popup-tools) der ikke deferres.

Core Web Vitals: De tre tal der betyder noget

LCP (Largest Contentful Paint) — hvor hurtigt det største element på siden indlæses. Mål: under 2,5 sekunder. På Shopify-shops er det typisk hero-billedet eller produktbilledet.

INP (Interaction to Next Paint) — hvor hurtigt siden reagerer på input (klik, tap). Mål: under 200 ms. Apps der kører tung JavaScript ved load er hovedfjenden her.

CLS (Cumulative Layout Shift) — hvor meget layoutet flytter sig efter load (billeder uden dimensioner, fonts der swapper, sent indlæste banners). Mål: under 0,1.

Quick-win 1: App-cleanup

Hver app installer tilføjer JavaScript til siden — også når app'en ikke aktivt bruges. 10 apps = 10 sæt scripts der skal hentes og parses.

Gå dine apps igennem: hvilke bruger du aktivt? Hvilke kan konsolideres (fx hvis du har 3 apps der laver popups, 2 apps der laver reviews, kan de blive til én)? Hvilke kan erstattes af 50 linjers custom Liquid der vejer 5% af app'ens vægt?

Vi har set shops gå fra 12+ til 4 apps og spare 1+ sekund på LCP.

Quick-win 2: Billed-optimering

Brug WebP eller AVIF — ikke JPG/PNG. Shopify konverterer automatisk på de fleste themes, men tjek output med browserens devtools.

Lazy-load alt below-the-fold. Aldrig lazy-load LCP-billedet (det skal preload's).

Sæt altid `width` og `height` på -tags så browser kan reservere plads og undgå CLS.

Komprimér: et hero-billede på 1MB kan ofte komprimeres til 100KB uden synlig forskel.

Quick-win 3: Defer ikke-kritisk JavaScript

Scripts der ikke er nødvendige for første visning bør have `defer` eller `async`. Det inkluderer typisk: analytics, chat-widgets, popup-værktøjer, A/B-test scripts.

Tredjeparts-scripts er ofte stilet til at indlæses synkront af deres dokumentation. Det er sjældent nødvendigt — defer er næsten altid trygt.

Vores rule of thumb: hvis scriptet ikke er nødvendigt for at vise sidens hovedindhold, så defer det. Det kan rykke INP fra 400ms til under 200ms.

Quick-win 4: Kritisk CSS og fonts

Self-host fonts (ikke Google Fonts via CDN — det er render-blocking). Brug `font-display: swap` så teksten viser med fallback-font mens custom-fonten loades.

Inline kritisk CSS i `` så above-the-fold-indhold kan paintes uden at vente på det fulde CSS-bundle.

Det her er ofte det Shopify-themes glemmer — selv premium themes har ofte render-blocking CSS-loads.

Mål og verificer

Brug Google Search Console > Core Web Vitals for field-data (det Google rangerer på).

Brug PageSpeed Insights for lab + field combineret. Vær opmærksom på at lab-scoren kan være misvisende — field-data er sandheden.

Mål før og efter hver ændring. Hastigheds-arbejde på Shopify uden måling er at famle i blinde — du skal vide om en ændring faktisk hjalp eller ej.

FAQ

Det vi oftest bliver spurgt om.

Hvor langt kan jeg komme med hastighed på Shopify? +

Meget langt. Vi har bygget Shopify-shops der scorer 95+ på mobil PageSpeed og er i grønt på alle Core Web Vitals. Det kræver custom theme eller stærk optimering af eksisterende, og disciplineret app-brug.

Skal jeg fjerne apps for at få bedre hastighed? +

Som regel ja, nogle. Hver app er en omkostning i performance. Spørg dig selv: bruger jeg denne aktivt? Kan den konsolideres med en anden? Kan en udvikler bygge det samme i 50 linjer kode der vejer 5% af app'ens vægt?

Hvordan måler jeg om mine ændringer virker? +

Google Search Console > Core Web Vitals giver dig field-data over rullende 28 dage. Det er det der tæller for ranking. PageSpeed Insights kan vise dig lab-data hurtigere. Mål før og efter hver ændring.

Påvirker hastighed konverteringsraten? +

Ja, dokumenteret af Google og andre. Tommelfingerregel: hver sekund ekstra LCP koster ~7% af konverteringerne. På mobile er effekten endnu større. Hastighed er både ranking og konvertering.

Skal vi implementere det her for jer?

Book en gratis Shopify-audit, så kigger Abdel på jeres shop og kommer tilbage med konkrete fund baseret på det her — uforpligtende.